Bring your own device eller BYOD, som det kaldes, er blevet en mere udbredt måde at håndtere devices i virksomheder. I hvert fald i nogle brancher. Derfor er det også værd at kaste et blik på, hvordan man som virksomhed kan sikre sig bedst muligt, hvis man vælger en BYOD-løsning.

Hvorfor overhovedet vælge BYOD?

Der kan være mange fordele ved at vælge en BYOD-løsning, især hvis man har en flok medarbejdere med meget forskellige arbejdsmæssige præferencer og behov, når det kommer til computere, tablets og telefoner. Når dine medarbejdere selv skal medbringe deres eget device, kan de købe det, de arbejder bedst på og ofte kan det understøttes med en bruttolønsordning, hvor medarbejderen kan købe udstyret billigere end normalt. Samtidig slipper din virksomhed for at skulle indkøbe forskelligt udstyr specifikt til den enkelte medarbejder.

Computere og mobile devices skal håndteres forskelligt

Desværre glemmer mange virksomheder at tænke på sikkerheden, når de introducerer en BYOD-løsning, og det øger risikoen for at blive hacket. For selvom du allerede har styr på udrulning af softwareopdateringer, antivirus opdateringer, og udrulning af systempolitikker, skal du være opmærksom på, at hvis disse kun virker, når maskinen er på virksomhedens netværk, så smutter BYOD devices gennem hullerne i dit sikkerhedsnet.

Når det kommer til sikkerhed i forbindelse med BYOD, kræver computere og mobile devices forskellige løsninger.

Conditional Access til computere

Til bærbare computere skal du bruge Microsofts 365s Conditional Access værktøj for at sikre din virksomheds data. Med Conditional Access kan du sætte specifikke krav på for den computer som forsøger at tilgå virksomhedsdata. Det kan f.eks. være krav om at maskinen er sikret med Bitlocker kryptering, at den er opdateret med den seneste version af Windows, og at den har et opdateret antivirus produkt. Hvis ikke maskinen lever op til disse krav, vil brugeren ganske enkelt ikke kunne tilgå virksomhedens data.

Intune til mobile enheder

Til sikring af mobile enheder som smartphones og tablets kan du bruge Microsoft 365s Intune. Med Intune er det muligt at monitorere og administrere devices udenfor virksomhedens eget netværk, bare det har forbindelse til internettet. Det betyder, at du kan holde dem opdateret og rulle nye politiker ud fra centralt hold. Med Intune er det også muligt at sørge for at virksomhedsdata ligger i en adskilt og låst sektion af brugerens personlige smartphone og/eller tablet. På den måde kan du sikre at data ikke kan kopieres fra denne sektion til den private sektion. Denne funktion gør det også muligt for dig at fjerne adgangen til data, hvis medarbejderen forlader virksomheden. Du kan læse mere om fordelene ved Intunes i dette blogindlæg

Hvis du vil høre mere om BYOD, Conditional Access, Intunes eller andre Microsoft 365 løsninger, er du velkommen til at kontakte os.

Tilmeld dig vores blog!

E-mailadresse:
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for relevante nyheder og tilbud.

Tak for din tilmelding!

blank

Bliv en del af Novaram

Vi søger pt. 1 ny kollega.

Klik her for at se vores ledige stillinger

You have Successfully Subscribed!

Share This