Vores arbejdsliv er kun blevet mere og mere mobilt – særligt inden for de seneste 5 år. Vi arbejder mere på farten eller hjemmefra via VPN-adgang og er generelt tilgængelig via computer og telefon langt det meste af vores arbejdsuge.

Det betyder især, at vi ofte svarer på mails via telefonen. Vi kan nemt koble arbejdsmailen til privat- eller arbejdstelefonen, så vi altid har indbakken lige ved hånden.

Men som ansat i en virksomhed er du også nødt til at sikre, at du behandler og opbevarer dine arbejdsmails sikkert og korrekt. Det lyder måske som en selvfølge, men der er desværre mange faldgruber, når det handler om mail-sikkerhed – og de kan i værste fald kompromittere kritiske virksomhedsdata.

Mail-app sletter selv mails

En udfordring, som vi er stødt på, drejer sig om samspillet mellem den præinstallerede mail-app på iPhones og Office 365’ mail Exchange Online.

Det sker, at Apple’s mail-app selv sletter mails uden at være blevet bedt om det. Det er en bug systemet, som nemt kan have store konsekvenser, hvis det ikke bliver opdaget – og hvis du ikke tager ordentlig backup. Det kan lede til alt fra mistede ordrer og utilfredse kunder til glemte aftaler og tabte data. Og selvom Exchange Online har 14 dages tilbageholdelse af slettede e-mails, er den ikke i stand til at gendanne de slettede mails, når mail-appen selv fjerne mail-data.

Du kan heldigvis selv løse problemet, og det gør du ret simpelt: Du finder en alternativ mail-app. Vi anbefaler Microsofts Outlook-app, som er et sikkert alternativ, da Microsoft står inde for, at deres egen app har større funktionalitet med deres mailtjeneste.

Endpoint management sikrer dine virksomhedsdata

Problemet med Apple’s mail-app er også en del af en større diskussion. Når det moderne arbejdsliv i 2019 bevæger sig længere og længere væk fra traditionelle skrivebordstjanser med faste arbejdstider fra 8-16, så er der også et større behov for mere stram styring af din virksomheds politiker, procedurer og teknologier til at sikre din virksomhedsdata.

Og den løsning hedder endpoint management. Fordelene med den løsning er blandt andet:

  1. Styring på tværs af enheder

Med endpoint management kan du opnå langt bedre styring på tværs af dine enheder. Du kan tilmelde enheder, de selv leverer, sikre større datasikkerhed i scenarier, hvor dine medarbejder tager deres egne devices med – og du udvide databeskyttelsen til enheder, som leveres udefra såsom entreprenørens.

  1. Administrér mobilenheder og apps fra skyen

Endpoint management giver dig mulighed for at opretholde dine medarbejderes produktivitet på de mobilenheder og apps, de vælger. Du kan vælge, hvilke data dine medarbejder har adgang til fra de forskellige enheder og apps. Du kan blandt andet aktivere detaljerede datakontroller til Office-mobilapps og håndhæve adgangen til fx Exchange eller Sharepoint.

  1. Beskyt dine data bedre

Du kan definere omfattende politikker på arbejdspladsen, som kun tillader udvalgte personer at få adgang til virksomhedens data. Du kan kontrollere, hvordan dine data kan benyttes i Office og andre mobilapps, og samtidig skabe dine politikker ud fra parametre som brugere, placering, enhedstilstand og realtidsrisiko.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for relevante nyheder og tilbud.

Tak for din tilmelding!

Share This