I slutningen af maj 2019 tilføjede vi 2 nye funktioner i Myfone. Vi har fintunet brugeroplevelsen i den nye Exchange integration, så man nu kan se en udvidet statusvisning på kalenderaftaler. Derudover er det nu blevet muligt at se, hvilken kø et indgående opkald kommer ind på.

Udvidet statusvisning af kalenderaftaler
Deler man sin Exchange kalender med sine kolleger i Myfone, får de fremover en ny udvidet statusvisning af brugernes kalenderaftaler, der er baseret på den status, brugeren har givet den pågældende aftale i Outlook.

Dvs. at er der i Outlook oprettet en aftale, der fx skal vises som ‘Arbejder et andet sted’ vil dette fremgå som den nuværende status over brugerens kalenderen i Myfone, når aftalen er i gang. Har brugeren ingen aftaler i sin kalender, vises den nuværende status som ledig. På den måde kan kolleger hurtigt se i Myfone, om man er tilgængelig eller ej.

Har man flere kalenderaftaler på samme tid med forskellige statusser, rangerer Myfone efter den status, der står længst nede på listen over de fem valgmuligheder i Outlook. Det vil sige, at har man fx to aftaler, hvor den ene har statussen ‘Ikke til stede’ og den anden ‘Optaget’ vil brugerens nuværende status i Myfone stå som ‘Ikke til stede’.

Se hvilken kø opkaldet kommer fra
Derudover har vi i Myfone gjort det muligt at se, hvilken kø et indgående opkald kommer ind på. Imens opkaldet er i gang vil køens navn også fremgå. Det er fx smart, hvis man er tilmeldt en eller flere køer, og er med til at sikre, at man altid ved om opkaldet kommer fra en kø eller direkte til én selv

Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte vores support. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for relevante nyheder og tilbud.

Tak for din tilmelding!

Share This