Forretningskritiske datalæk kan alt for tit spores tilbage én altoverskyggende årsag: dårlige adgangskoder.

Vi (og det tæller alt fra CEO til it-medarbejder) er notorisk ringe til at lave sikre adgangskoder. En sikker adgangskode er svær for en hacker at knække, men kun få forstår at lave adgangskoder, der forsvarer sig selv med både voldgrav og panserglas.

Tilbage i januar blev der lækket mere end 22 millioner adgangskoder, som er et af de største datalæk i inden for de seneste år – så vi har i den grad brug for bedre og mere sikre adgangskoder.

Men hvordan laver man en sikker adgangskode?

En god og sikker adgangskode er over 8 tegn (og gerne flere), indeholder både tal, store og små bogstaver og tegn. Det øger kompleksiteten markant – men det gør desværre også adgangskoderne sværere at huske.

Så ender de på en lap papir, der ligger frit tilgængeligt for alle på kontoret – og så er vi slået tilbage til start.

Lær dine brugere om forbudte adgangskoder

En løsning, som kan sikre en stærkere adgangskode-kultur på tværs af afdelinger i en hel virksomhed, er Azure AD Password Protection. Løsningen er specielt udviklet til at forhindre såkaldte ”password spray attacks”, hvor hackere afprøver de mest brugte adgangskoder på alle brugere i en virksomhed for at finde et svagt led, de kan udnytte til at få kontrol over netværket.

Azure AD Password Protection indeholder en liste med forbudte adgangskoder, som forhindrer brugerne i at lave adgangskoder, der er nemme at gætte. Løsningen giver også mulighed for, at virksomheden selv kan tilføje forbudte adgangskoder til listen.

Azure AD Password Protection kræver dog, at brugerne forstår at lave sikre adgangskoder, og, vigtigst af alt, ikke genbruger adgangskoden flere steder. For kompromitteres bare ét af de steder, hvor koden er brugt, så er sikkerheden igen helt væk – og det gælder for alle de platforme, hvor koden bruges.

Multifaktor-godkendelse er alarmsystem og kodelås til din it-sikkerhed

En forholdsvis sikker adgangskode er tit ikke nok i sig selv. Hackere bliver bedre og klogere til at knække selv de mest komplicerede koder – så vil du styrke din it-sikkerhed endnu mere, skal du bruge multifaktor-godkendelse. Med Azure Multi Factor Authentication kræver det minimum to faktorer eller flere for at få adgang til din mail, computer eller lignende. Hvis din adgangskode svarer til låsen på din hoveddør, tilføjer multifaktor-godkendelsen et alarm-system og en kodelås.

I praksis sørger Azure Multi Factor Authentication for, at du udover din adgangskode også skal svare på et sikkerhedsspørgsmål, bruge en kode sendt til din telefon, bruge en godkendelses-app eller lignende – for på den måde at udvide dine muligheder for at skabe den rette it-sikkerhed i din virksomhed.

Vil du vide mere, så tilmeld dig vores blog herunder.

Tilmeld dig vores blog!

E-mailadresse:

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for relevante nyheder og tilbud.

Tak for din tilmelding!

Bliv en del af Novaram

Vi søger 2 nye kollegaer.

Klik her for at se vores ledige stillinger

You have Successfully Subscribed!

Share This