Vi skal beskytte, overvåge og sikre data som aldrig før. Et læk af følsomme data kan have alvorlige og ret uoverskuelige konsekvenser for din virksomhed eller de medarbejdere, som lækket går ud over.
For følsomme data rummer information om alt fra dankort-oplysninger, regnskaber, løn-oversigter, CPR-numre og sygdomsforløb. Og læk af følsomme data kan have store omkostninger de virksomheder, som ikke har en ordentlig sikkerhedspolitik.
Senest er der lækket personfølsomme oplysninger på mere end 3000 ansatte i Forsvaret, som ender med at koste den offentlige virksomhed bøder i millionklassen.
Den hovedpine kan du undgå med en Data Loss Prevention-løsning til Office 365. Løsningen lader dig nemlig identificere, overvåge og automatisk beskytte følsomme oplysninger i hele Office 365.
Fordele med en løsning som Data Loss Prevention (DLP) er:
1. Du kan identificere følsomme data på flere services
Services som Exchange Online, SharePoint Online, OneDrive for Business og Microsoft Teams kan alle indeholde følsomme data. Med DLP kan du identificere hvilket som helst dokument, som fx indeholder dankort-oplysninger, der er opbevaret i One Drive for Business eller i nogle af de andre services. På den måde kan du hurtigt forhindre, at oplysningerne lander det forkerte sted.
2. Du kan forebygge deling af følsomme data
DLP-løsningen kan identificere dokumenter eller e-mails, som indeholder oplysninger om sygdomsforløb eller dokumenter fra din sundhedsforsikring. Derefter kan du automatisk blokere adgangen til dokumenterne eller låse e-mailen, så den ikke kan videresendes. Sundhedsoplysningerne ligger sikkert og er kun tilgængelig for medarbejderen selv.
3. Du kan hjælpe dine medarbejdere med sikker adfærd
Det er ikke altid, at dine kolleger har 100 % styr på, hvordan de behandler følsomme data sikkert og korrekt. Hvis din medarbejder fx prøver at videresende en mail med følsomme data, kan din DLP-løsning sende dem en notifikation via e-mail, som gør dem opmærksom på, at de er i gang med at dele følsomt indhold. Derefter kan DLP-løsningen også hjælpe medarbejderen med at omgå blokeringen, hvis de følsomme data skal videresendes alligevel.
Hvis du vil vide mere om, hvordan du sikrer din virksomheds og dine medarbejderes data bedst muligt, kan du læse mere i blogindlægget ”Det digitale erhvervsliv skal kryptere data – helt ned til mailsignaturen”.
Du kan også tilmelde dig vores blog herunder, så du altid får de nyeste tanker og indsigter fra novaram.
Nyhedsbrev
Klik herunder for at tilmelde dig vores mailliste for at modtage tilbud, nyheder, samt brugbare tips og tricks.
Skriv til os
Har du en forespørgsel til os?
Klik på knappen herunder for at kontakte os. Vi svarer så hurtigt vi kan.
Book et møde
Lad os mødes. Klik på knappen herunder for at booke et gratis og helt uforpligtende møde med en af vores konsulenter.
0 kommentarer